top of page

Hvad mener skraldmændene?

Vi har stillet nogle spørgsmål til Søren Littrup, som er affaldschef hos NFS. Han kunne fortælle, at mængden af skrald, de indsamler ved private husstande stemmer overens med mængden af skrald landsgennemsnitligt.

Han mener at det er vigtigt at genbruge, fordi det vil reducere mængden af affald der går til forbrænding og deponering. Han mener også at genbrug vil mindske affaldet. F.eks. Kan pap blive lavet til nyt pap, æggebakker, køkkenruller og så videre. Han siger også at der er flere eksempler, bl.a. kan rent træ blive lavet til spånplader.

Han mener også, at NFS’s arbejde er vigtigt, både fordi de vejleder og informerer os borgere om affaldssortering, som er vigtigt fordi, det vil mindske affaldet til forbrænding og deponering. Og fordi de tømmer vores skraldespande. Hvis de ikke gjorde det, ville skraldet hobe sig op. Det kan medføre dårlig mave ved kontakt eller tiltrække skadedyr.
Han siger også at, de arbejder på at ændre vores vaner således at affaldet bliver sorteret til genbrug, fordi der er stadig for meget pap, papir, plast og rent træ, der går til forbrænding.

bottom of page